Af Dorit Glintborg
– Jeg er glad for, at regionen har hørt vores opråb om flere testmuligheder på Mors, og at vi nu får testmulighed i Nykøbing i weekenden.
Det siger formand for Socialudvalget i Morsø Kommune, Henning Sørensen til Her På Øen forud for lørdag og søndag, hvor der på Sundhedscentret i Nykøbing mellem 9.00 og 17.00 vil være mulighed for at få en lyntest for Coronavirus.
Henning Sørensen håber, at morsingboerne vil benytte sig af muligheden for at blive testet.
- Jeg er blevet hvisket i øret, at hvis borgerne virkelig udnytter muligheden i weekenden, er der chance for flere testdage i Nykøbing fremover, siger Henning Sørensen.











































