Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Hvor det for mange af os er noget nyt at spritte hænderne af mange gange dagligt, var daglig brug af håndsprit også før Corona-krisen ganske almindelig hverdag for pleje- og sundhedspersonale.
Så lige på det punkt er der ikke den store forskel på hverdagen før og efter Corona for eksempelvis en social- og sundhedshjælper på et plejehjem.
- Den største forskel for os som ansatte er besøgsforbuddet, og kravet om afstand til beboerne, fortæller Lone Christensen.
Lone Christensen har i fem år arbejdet som social- og sundhedshjælper på Hvidbjerg Plejehjem på Mors. Før den tid var hun udekørende i hjemmeplejen her på øen.
På Hvidbjerg Plejecenter bor i alt 24 mennesker. Boligerne er fordelt i tre bygninger med otte lejligheder i hver.
Dermed kan de otte beboere i hvert afsnit stadig godt mødes til aftensmaden, og den ansatte må også gerne sætte sig ved bordet – uden at man overstiger de 10 mennesker forsamlet, som Regeringen har sat som max grænse for at begrænse smitterisikoen af Coronavirus.
Der er dog alligevel mærkbare ændringer i hverdagen på plejehjemmet i Hvidbjerg. Også for en ansat.
- Jeg plejer altid at give folk et kram, når jeg møder. Det kan jeg jo ikke lige nu, og det er en mærkelig følelse, fortæller Lone Christensen.
Umiddelbart oplever hun besøgsforbuddet som den største udfordring for beboerne.
- Det gør mange kede af det, at de ikke kan få besøg. Selvfølgelig er beboerne opdaterede på krisesituationen via deres eget tv, men det gør ikke ensomheden mindre, fortæller social- og sundhedshjælperen i Hvidbjerg: – Også de beboere, som ikke umiddelbart plejer at reagere på at have besøg, og hvor man kunne tænke, at de ikke bemærker den besøgende, kan vi tydeligt mærke en forskel hos lige nu. Det er nemt at se og mærke på folk, at de mangler noget.
Besøgsforbuddet gælder i Hvidbjerg Plejecenter som det gør på alle andre plejehjem i landet.
Derudover er det også forbudt for beboerne i Hvidbjerg indbyrdes at besøge hinanden.
Derfor bliver de ansatte ikke mindre betydningsfulde i en isoleret tid som nu.
- De har kun os lige nu, men vi skal jo også passe på. Både os selv og dem, fastslår Lone Christensen, som ikke føler det som nogen ekstra udfordring med håndsprit, handsker og håndvask.
De procedurer følger man i forvejen.
Det værste er ifølge hende den manglende nærhed.
- Hudsulten mærker vi helt bestemt, siger hun.
Personalet indbyrdes er også underlagt de restriktioner, som resten af samfundet er, og skal derfor holde afstand til hinanden.
Det gør blandt andet, at de ansatte i Hvidbjerg ikke længere mødes ansigt til ansigt for at drøfte tingene.
Nu taler de i stedet sammen i telefonen, selvom de er i samme bygning.
- Vi forsøger at holde humøret oppe, både hos os selv og hinanden og ikke mindst beboerne, understreger social- og sundhedshjælper på Hvidbjerg Plejehjem, Lone Christensen med et af de smil, der heldigvis ikke er forbudt – og hvor smitten kun er af det positive.
