Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Kloakrensning og reparation af grusveje er to ydelser, det lokale firma Do-Ren ApS satser på i fremtiden.

Det lokale firma med Johan Brogaard som direktør har hovedsæde i Solbjerg, og til at stå for slamsugerdelen er René Würtz ansat på deltid.

Det lille firma har mange tilbud på visitkortet:

Bygge- og anlægsarbejder, murer- og tømrerarbejde, alt i nybygning og ombygning samt mindre renoveringer og vedligeholdelsesopgaver udenfor og indendørs.

Som eksempel kunne der være tale om et væltet træ i stormen.

Her kommer Do-Ren ApS og fjerner træet fra ens grund.

Der kan være tale om lægning af nye gulvfliser.

Og der kan være tale om etablering af en helt ny gårdhave.

Lige nu vil firmaet gerne satse endnu mere på kloakrensning og vejhøvling end tidligere.

  • Vi har noget godt materiel til at klare begge opgaver, og vi arbejder uden fordyrende mellemled, forklarer René Würtz fra slamsugeren til Her På Øen.

Privatfotos af Do-Ren ApS’ arbejde