LAG Thy-Mors har iværksat et nyt tiltag, hvor man kan få praksis hjælp med ansøgning til den nationale FLAG pulje. Der er snart frist for at ansøge, og i skrivecaféen på torsdag eftermiddag den 19. august kan man få hurtig hjælp og inspiration.
Den nationale FLAG-pulje er midler fra den danske stat, der yder tilskud til projekter og aktiviteter, som skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i de udpegede fiskeriområder.
Projekterne eller aktiviteterne skal falde inden for følgende temaer: etablering og udvikling af mikrovirksomheder og små virksomheder, erhvervssamarbejde, innovation eller fremme af en forskelligartet maritim økonomi.
Derfor glæder det mig at det her nye initiativ, en praktisk skrivecafé vedrørende den nye Nationale FLAG pulje, nu er en realitet, siger forkvinden i LAG Thy-Mors, Annette Qvistgaard i en pressemeddelelse til Her På Øen.
Skrivecaféen finder sted på torsdag den 19. august hos Morsø Erhvervsråd. Ansøgningsfristen for den nationale FLAG pulje er nemlig den 31. august kl. 12.00.
Tilmelding ved at sende en e-mail til NFLAG koordinator Lene Foged.