Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

I morgen fredag kan omkring 400 morsingboer afhente en utvivlsomt kærkommen hjælp til julen fra Skjult Nød på Mors.

Her fortæller provst, Mette Moesgaard Jørgensen til Her På Øen, at de cirka 400 mennesker dækker over både enlige, enlige med børn og familier med børn.

Mette Moesgaard, Morsø Provsti, oplyser videre, at Foreningen Skjult Nød på Mors i år har besluttet, at ansøgerne i år både får en kurv med mad, og et gavekort, som kan bruges til køb af mere mad, eller en gave.

Der er i øvrigt i år ikke blevet samlet så mange penge ind til Skjult Nød her på øen som tidligere år.

Derfor minder foreningen om, at man stadig kan støtte Skjult Nød på Mors, sådan at der også til næste år vil være økonomisk hjælp at søge om til jul.

Her På Øen indsætter her de to muligheder for at overføre penge til Skjult Nød på Mors:

Mobile Pay 729589

SparNord  8122-0007708882

Arkivfoto.