Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Som lokal ved man godt, hvordan man finder vej fra Lilletorv til Kirketorvet, ligesom man udmærket er klar over, hvor museet og biblioteket ligger.

Men for turister eller tilflyttere kan det være sin sag at finde rundt.

Det har Morsø Kommune nu gjort noget for at afhjælpe, idet der er sat nye skilte op i gågaden i Nykøbing, blandt andet på torvene.

Skiltene er et tiltag i en overordnet forskønnelse af gågaden. En forskønnelse, der ud over skiltene, blandt andet består af læhegn, plantekasser og nye byrumsmøbler til gågadegængerne.

  • Projektet skal være med til at højne servicen, skabe tryghed og give bedre sammenhæng i byen, oplyser Morsø Kommune.

I denne måned påbegyndes en historisk facadeskiltning i samarbejde med Museum Mors.

Ydermere kommer der nye skraldespande i slutningen af sensommeren.

FOTO: Morsø Kommune