• Jeg er meget glad for mine nye arbejdsopgaver, fortæller Simon Kollerup, der indtil det nylige folketingsvalg havde posten som erhvervsminister i Danmark.

På sin Facebookside fortæller den lokalt valgte socialdemokrat i dag:

Jeg tiltræder i dag som formand for Folketingets Finansudvalg. Et af de ældste udvalg i Folketinget. Dér hvor pengene bevilges. Og hvor jeg vil fortsætte mit arbejde med økonomi og finanspolitik. I de økonomisk usikre tider verden og Danmark står i er det kun endnu mere vigtigt end hidtil, at vi fører en både aktiv og ansvarlig økonomisk politik.

Samtidig er jeg blevet valgt som forsvarsordfører for Socialdemokratiet. Der er krig i Europa. Spændingerne i Danmarks nærområder øges. Truslerne ændrer karakter og stiller nye krav til dansk forsvar. Derfor skal vi styrke vores danske forsvar gennem forhandlingerne af et nyt forsvarsforlig, og det bliver en vigtig opgave, som jeg glæder mig meget til at samarbejde med vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen om.

Og endelig indtræder jeg som medlem af Det Udenrigspolitisk Nævn. Det Udenrigspolitiske Nævns beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og Nævnets fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

  • Jeg glæder mig rigtigt meget til at fat på de nye og vigtige opgaver for vores dejlige land, fastslår Simon Kollerup.

Pressefoto.