Signe Svendsen indleder sin forårsturné på Limfjordsteatret på Mors sammen med to eftertragtede musikere Lars Skjærbæk på guitar og Palle Hjorth på tangenter. De vil både kaste nyt lys over bagkataloget og lufte helt nye sange. Signe Svendsen kalder det selv for et ægte ønskescenarie. Koncerten finder sted torsdag 24. marts.

– Når jeg spiller mine sange i den her trio-version, kan alt vitterligt ske. Vi kan gå fra blåt til storladent, fra fint til voldsomt. Der er plads til at fortælle historierne og plads til, at folk kan få lov til at flyde væk fra hverdagen på et trip af ord og toner – jeg elsker det virkelig, siger hun i en pressemeddelse til Her På Øen.

Samme trio udgav i august 2021 EP’en ”Genbesøgt”, der består af udvalgte sange fra bagkataloget i helt nye versioner – gen-elsket og ny-indspillet.

Koncerten er arrangeret af Spillestedet Thy i samarbejde med Limfjordsteatret

Pressefoto.