Torsten Schack: Vi skal værne om et trygt sundhedsvæsen tæt på
I den seneste valgperiode har regeringen og en række partier i oppositionen taget initiativ til en ny sundhedsreform, som har til hensigt at styrke sundhedsvæsnet og rykke det tættere på borgeren.
Aftalepartierne har bl.a. vedtaget lokale sundhedsråd og en lægereform, som på sigt skal sikre, at alle har adgang til sundhedstilbud
Det lokale folketingsmedlem og Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen fra Venstre er optaget af, at man i forbindelse med gennemførelsen af reformen sikrer, at akutsygehusene fortsat styrkes.
-Vi skal bl.a. fortsat sikre at Aalborg Universitetshospital, Thisted bliver styrket og udbygget. For at vi sikrer lokal tryghed og får responstiderne ned, siger Torsten Schack Pedersen, som samtidig peger på de praktiserende læger som helt centralt fokusområde i reformen.
-I sundhedsreformen er praktiserende læger tiltænkt en nøglerolle. Der er stadig mangel på praktiserende læger i landdistrikterne – herunder flere steder i Nordjylland, siger V-ministeren.
Han nævner, at der skal uddannes flere praktiserende læger, så alle kan få en familielæge.
-Det giver tryghed for danskerne, siger han i pressemeddelelsen her til Her På Øen.
Arkivfoto.










































