Af Dorit N. Glintborg
Der skete udelukkende materiel skade, da to mandlige bilister i går havde et sammenstød i krydset Ulleruphusevej/Feggesundvej på Mors.
Politikommissær Henrik S. Jensen oplyser til Her På Øen, at uheldet skete klokken 14.49.
En 86-årig lokal mand overså sandsynligvis sin ubetingede vigepligt, da han kom kørende i østlig retning ad Ulleruphusevej.
Derved ramte han i bilen en anden bilist, en 55-årig lokal mand, der kørte i sydlig retning ad Feggesundvej.
Den 86-årige bilist blev sigtet for overtrædelse af ubetinget vigepligt.
Pressefoto: Rigspolitiet.










































