Af Dorit N. Glintborg
I dag er vi endelig kommet til den store dag, hvor der er kommunal- og regionrådsvalg i Danmark.
Og så afgjort også her i Morsø Kommune og i Region Nordjylland.
De seneste måneder har været præget af utallige læserbreve på Her På Øen.
Rigtig mange kandidater har heldigvis gjort brug af muligheden for at nå vælgerne via øens digitale medie.
En stor del af de opstillede har også købt annoncer på Her På Øen.
Dermed gøres ekstra opmærksom på kandidaturet, samtidig med, at Her På Øen fastholder sit økonomiske grundlag.
Valgstederne åbner klokken 8.00 i dag tirsdag den 18. november, og de lukker ikke før klokken 20.00.
Morsingboer har altså 12 timer til at afgive stemmen i dag.
Og der er mange kandidater at vælge imellem, og steder nok at sætte krydset.
Til kommunalvalget i Morsø Kommune er der:
17 kandidater fra Socialdemokratiet,
Fem kandidater fra Radikale Venstre,
Ni kandidater fra Det Konservative Folkeparti,
Fire kandidater fra SF,
Otte kandidater fra Dansk Folkeparti,
20 kandidater fra Venstre,
Fire kandidater fra Danarksdemokraterne,
To kandidater fra Enhedslisten.
Det er i alt 69 kandidater.
Lidt færre er der at vælge imellem, når det handler om at stemme lokalt ved regionrådsvalget.
Her er i alt fire kandidater fra Mors:
Poul Kristensen, Socialdemokratiet,
Poul Roesen, Det Konservative Folkeparti,
Peter Therkildsen, Venstre,
Meiner Nørgaard, Danmarksdemokraterne.
Her På Øen følger naturligvis valget på selve den store dag, ligesom valgkampen er blevet fulgt tæt de seneste måneder.
Såvel kandidater som vælgere ønskes et godt valg!
Fotocollage: Her På Øen.



























































