Af Dorit Glintborg

Doritglintborg1@gmail.com

En lang periode med et næsten lukket samfund er ved at være gået.

Alle har vi mere eller mindre været gået i stå på grund af Coronakrisen.

Nu begynder alt så småt at vågne op igen, men ting tager tid.

Oven i købet er vi vel allerede inde i den periode, vi i medierne ynder at kalde for agurketid, fordi der traditionelt er meget stille overalt. Der sker ikke de store ting. Folk holder ferie. Mangt og meget holder lukket.

Summa summarum er det og har det været en hård tid for mange forretninger, firmaer og private.

Her På Øen er ingen undtagelse.

Øens lokale netmedie kom 31. oktober godt fra start med masser af annoncer, mange tips fra læserne og stor lyst til at synes om historierne, der blev linket til på den tilhørende Facebookside.

Lige nu er der meget stille i firmaet.

Redaktionen spekulerer over, om det er fordi Facebook efterhånden er alt nok.

På Facebook annoncerer den enkelte forretning selv, på Facebook orienterer foreninger deres medlemmer om arrangementer, og sågar private bruger de sociale medier til at holde kontakten til familie og venner – og til at invitere til familiefester.

Redaktionens spørgsmål skal derfor i dag være?

Er Facebook nok?

Er Facebook det eneste, der er brug for af medier i dag?

Jeg vil være ærlig og sige, at det lige for tiden er op ad bakke at holde skuden Her På Øen i vandet.

Siden er en gratis service, men det er måske en fejl.

Vil man hellere betale et abonnement?

Sidens økonomiske grundlag er annoncører og støtter.

Som forretning, forening og firma kan man annoncere Her På Øen akkurat som man gør i en hvilken som helst anden net-avis.

Man kan også for et aftalt støttebeløb få sit logo vist på siden i et aftalt tidsrum.

Ønsker man et link til sin egen hjemmeside på Her På Øen er der også mulighed for det.

Som privat kan man give et støttebeløb, man kan deltage i lodtrækninger og i auktioner og man kan få nævnt sine mærkedage for et lille beløb.

Men det går ikke at tænke – jeg kigger på det om en måned, eller til næste år.

Det er nu, du skal vise sin opbakning til det projekt, jeg som ”gammel” journalist skød i luften 31. oktober 2019 med det formål og ønske at skabe et ultralokalt samlingspunkt med lokale historier, også af den mindre slags, og med god stemning og tid til hygge med læserne.

Tak fordi du læste med.

Det er nu, det gælder, hvis du fortsat ønsker nærvær og troværdighed og tid til de små ting i tilværelsen Her På Øen.

www.herpaaoeen.dks forside er der vejledning til, hvordan man kan støtte, og der er en formular, der gør det utroligt nemt at kontakte redaktionen med ordrer, spørgsmål og tips.

Dorit Glintborg.

Foto: Lasse Dieckmann, TV Midt Vest.