Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Smilene var store hos både medarbejdere og kunder, da Harald Nyborg A/S i dag slog dørene op til en splinterny butik på den nye vej i Nykøbing, Vester Fald 4.

Her har den danske detailkæde nu til huse i en stor butik, og det tog morsingboerne fredag morgen godt imod.

Trods sne og hagl, var der kø udenfor den nye forretning, og omkring 300 kunder var hurtigt inde og se sig omkring blandt åbningstilbuddene.

Der blev båret mange plæneklippere, havemøbler og køleskabe ud. Det var nemlig nogle af de varegrupper, der var åbningstilbud på.

Trailerne på den nye parkeringsplads var næsten ligeså mange som bilerne, og det gav en smule udfordringer med pladsen, når folk skulle hjemad med deres indkøb.

På eget initiativ stod nogle bilister ud og dirigerede trafikken, så den gled gelinde.

Harald Nyborg A/S har nu 33 butikker i Danmark, og 13 i Sverige.

Varerne ligger indenfor hus og have.

Og nu også her på øen.

Fotos: Harbo Foto (Her På Øen)