Af Dorit N. Glintborg
Socialdemokratiet Mors sætter imorgen onsdag fokus på Limfjorden ved et offentligt temamøde om vandmiljøet.
Mødet finder sted i Sundby Fælled i Sundby Mors onsdag aften, og ved mødet medvirker Limfjordsrådet med et oplæg om målinger og tilstande i fjorden.
- Vi håber, at mange har lyst til at være med i debatten, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi bedst kan gøre noget godt for Limfjorden, lyder det fra Socialdemokratiet Mors.
Efter en kaffepause vil temaet være en genopretningsplan for Limfjorden, såvel politisk som økonomisk.
Arkivfoto: Her På Øen.