Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En 22-årig mand blev fredag stoppet af politiet, da han kørte personbil på Mårbækvej i Mollerup.

Patruljen fattede mistanke til hans kørsel, og det viste sig, at han ikke har kørekort.

Det var kl. 16.06, bilisten blev stoppet.

 

Lørdag kl. 17.30 lød der melding om brand på Kristen Koldsvej i Vester Jølby.

Der viste sig dog udelukkende at være tale om ild i et pillefyr, hvor røgudviklingen var så kraftig, at nogen havde tilkaldt brandvæsenet.

 

32 pakker rockwool er meldt stjålet fra Fjordgade i Nykøbing. Her har isoleringsmaterialet været tiltænkt en privat renovering på adressen.

Gerningstidsrummet er mellem 30. april og i lørdags den 13. maj, hvor det blev opdaget, at de mange pakker var væk.

Det oplyser Henrik Jensen, Lokalpolitiet i Thisted til Her På Øen.

Pressefoto fra Rigspolitiet.