Af Dorit Glintborg

Her På Øen

Pinsen her på øen har været særdeles stille og rolig ud fra et politimæssigt perspektiv.

  • Måske Coronavirussen er godt for noget, bemærker politikommissær Jørgen Jensen.

Et par anmeldelser er det dog blevet til i løbet af den lange weekend.

En lejlighed i Asylgade i Nykøbing har haft indbrud mellem 25. og 29. maj.

Låsen i døren er brudt op med en skruetrækker, og det ser ud som om nogen har overnattet i lejligheden.

Umiddelbart er der intet stjålet.

 

Det samme gælder et forladt stuehus på Gammel Møllevej i Vejerslev, hvor der mellem 28. og 31. maj er begået hærværk.

Flere vægge er blandt andet sparket ned.

Det gamle stuehus bruges som lager.

 

Og så er det sæson for pollen, hvilket mange allergikere nok ikke vil være i tvivl om.

Men pollen i hobetal kan også vise sig på andre måder end nys og kløe.

Politiet fik i pinsen henvendelse om flere, der havde set nogle gule plamager i fjorden ud for Flade.

Sagen blev undersøgt, og det viste sig såmænd at være pollen, der drev på vandet.