Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Den 29-årige mand, der tirsdag aften truede sig til fire børns mobiltelefoner på Enghavevej i Nykøbing, bliver i dag fremstillet i retten i Holstebro.

Manden er sigtet for røveri mod andre.

Selvom han hverken brugte våben eller vold til at få mobiltelefonerne fra børnene, ligger det stadig under røveri-paragraffen.

Truende fremtoning er tilstrækkeligt.

Politiet glæder sig over at have fået fat i den gamle kending fra Nykøbing.

Anholdelsen fandt sted indenfor 24 timer efter hændelsen.