Af Dorit Glintborg
Så er det i aften, vi her på øen og alle andre steder i landet kan opleve fire robuste mænd på tv-skærmen, når DR starter den nye sæson af ”Rigtige Mænd – med makkere”.
Den ene af de fire deltagere er morsingbo.
Morten Noesgaard er født og opvokset i Hvidbjerg på Mors, og er i dag taxavognmand.
Han skal i programserien forsøge at få indpodet sundere vaner i dagligdagen – både hvad angår kost og motion.
Som Morten Noesgaard tidligere har sagt til Her På Øen: – Det er jo et temmelig stillesiddende arbejde at køre taxi, og jeg har flere gange forsøgt at få mere motion ind i min hverdag. Hver gang varer de gode vaner kun nogle uger.
I ”Rigtige Mænd – med makkere” håber den modige morsingbo at få nye redskaber til at få implementeret mere bevægelse, og måske færre besøg hos bageren.
Færre besøg hos bageren er i hvert fald et af de punkter, DR selv slår ned på i reklamen for serien.
Morten Noesgaard er nummer to fra venstre i DR‘s pressefoto her.