Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Der var stor interesse fra lokalområdet, da første spadestik til tilbygningen til Nordmors-Hallen i midten af februar blev taget.

Det samme var der ved rejsegildet i går, hvor over 100 fremmødte fulgte begivenhedernes gang, da Thomas Jensen holdt tale om projektet.

 

Udviklingsprojekt Nordmors Fritidscenter har den lokale opbakning, idet lokalområdet allerede bruger de nuværende faciliteter, og Morsø Kommune har afsat 750.000 kroner til byggeriet.

 

Møder med de forskellige foreninger, Naturfriskolen Nordmors, Nord[1]mors Børnegård samt de omkringliggende landsbyer har også vist interesse i ud[1]bygning og modernisering af fritidscenteret. Blandt andet har bestyrelsen for det gamle forsamlingshus været involveret i møderne og tilkendegivet, at det mest tidssvarende vil være at flytte alle forsamlingshusets aktiviteter over i det nye center, idet det nuværende forsamlingshus har brug for renovering.

Foto fra rejsegildet i går fra Bent Ulriksen til Her På Øen.