Af Dorit N. Glintborg
I dag er det seks år siden, at Her På Øen gik i luften, og i dag fejrer øens lokale avis på nettet de seks år sammen med læserne.
Det gøres ved tre lodtrækninger, muliggjort af Min Købmand Sejerslev, Løvbjerg Nykøbing og Min Købmand Vils, som hver især har skænket lækkerier til videre formidling.
Havde nogen for 10 år siden fortalt mig, at jeg en dag ville være min helt egen chef med mit eget firma, ville jeg nok have rystet lidt på hovedet.
Ikke desto mindre valgte jeg for godt seks år siden at tage springet og blive min egen chef med et helt lokalt nyhedsmedie for Mors.
Med en baggrund i opstart af den tidligere lokalradio på Mors og en historie på næsten 30 år i æteren, senere fulgt af en udfordring som opstarter af en digital ugeavis for Mors, fulgt af fire år som ansvarlig for både den digitale og den trykte Morsø Folkeblads Ugeavis, var erfaringen i branchen imidlertid på plads, og lysten til at arbejde videre med lokaljournalistik aldeles usvækket.
Der er mange at takke for de nu seks år.
Læserne, annoncørerne, sponsorerne.
De private læsere, der indimellem vælger at give et frivilligt støttebidrag til Her På Øens drift.
Og de læsere, der giver en mundtlig eller skriftlig respons på arbejdet, som giver energi og lyst til at klø videre på.
For nylig talte jeg med en kommunalpolitiker, som fortalte mig, at han havde stor respekt for, at mit arbejde altid bærer tydeligt præg af, at jeg er aldeles farveløs rent politisk.
I dag modtog jeg i forbindelse med et støttebidrag over mobile pay en besked, lydende ”Tak for altid sobre nyheder”.
Den slags gør de mange timers arbejde noget værd.
Og her tænker jeg ikke økonomi, men energi.
Apropos økonomi er det ingen guldgrube at være selvstændig medieudbyder i en enmandsvirksomhed på Mors.
Men det kører rundt, og i den forbindelse takker jeg annoncører og sponsorer for tilliden.
Skulle nogen fundere over, hvorvidt Her På Øen modtager tilskud, eller om jeg personligt modtager ydelser et eller andet sted fra, kan der meget hurtigt skydes en hvid pind igennem de funderinger.
Hver en krone, jeg tjener, kommer af det arbejde, jeg udfører i Her På Øen. I DG Kommunikation udfører jeg desuden gerne eksempelvis korrekturlæsning og renskrivning.
Så hver en øre er selvtjent. Og det er der vel lidt grund til at være – om ikke stolt- så i hvert fald glad for.
Og det er jeg.
Mine to største støtter moralsk og menneskeligt har fra starten af Her På Øen været min mor og min kæreste.
Siden min mor døde for godt to et halvt år siden, har det været et meget stort arbejde for mig at holde gejsten oppe uden mulighed for en flere gange daglig snak med min allerbedste sparringspartner.
Min personlige rejse de seneste to et halvt år har heldigvis vist mig, hvad jeg inderligt havde håbet, og hvad min mor og jeg altid har troet på – at når man er så tætte som os, så kan båndet aldrig brydes, og kommunikation vil fortsat finde sted.
Der er så mange måder.
Her På Øen er som nævnt et enmandsfirma. Der er jo kommet lidt konkurrence rundt omkring, og nogle af kollegerne har flere ressourcer i form af ansatte og midler i det hele taget.
Derfor kan nogle konkurrenter måske indimellem trumfe Her På Øen hvad angår kvantitet. Men ikke på kvalitet. Det har altid været en æressag for mig at være saglig, objektiv og sober. Og at holde mit ord. Og at have orden i tingene.
Jeg er taknemmelig for de første seks år med Her På Øen, og ser frem til de næste. Lige nu er der et yderst spændende kommunalvalg, og et lige så spændende regionrådsvalg, som jeg nyder at dække.
God weekend og mange hilsner,
Dorit.
Foto: Tommy Friis (Min kæreste.)
