Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Socialdemokratiets gruppe i kommunalbestyrelsen har enstemmigt valgt Poul Kristensen som ny gruppeformand fra 1. januar 2026, hvor Jens Dahlgaard tiltræder som borgmester i Morsø Kommune.

 

  • Det er en meget vigtig post, og jeg er rigtig glad for, at alle i gruppen valgte at pege på Poul Kristensen. Poul er en meget dygtig, erfaren og seriøs politiker, som hver eneste dag arbejder både med og for det politiske på Mors, siger Jens Dahlgaard.i en pressemeddelelse til Her På Øen. 

 

Fra 1. januar bliver det altså Poul Kristensen, som skal varetage alle de opgaver,  der følger med som gruppeformand i Socialdemokratiet.

 

  • Poul blev d. 18. november genvalgt til kommunalbestyrelsen. Derudover blev han også flot valgt til regionsrådet, så Poul kommer til at kunne samle mange tråde i den sammenhæng, hvilket helt klart vil være en stor fordel for det politiske system på Mors, afrunder øens kommende borgmester, Jens Dahlgaard.

Pressefoto af Poul Kristensen.