Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Det bliver ikke lige med det første, at beboeren på en adresse på Gammel Færgevej i Sillerslev kan modtage breve i sin postkasse.
Først skal der i hvert fald anskaffes en ny.
Det bliver i så fald anden gang, at den uheldige beboer skal investere i en ny opsamler til post.
To gange har ukendte gerningsmænd nu sparket postkassen ved adressen i stykker.
Første gang skete mellem den 10. og 13. februar, hvorefter der blev anskaffet en ny postkasse, mage til den ødelagte.
Nu har den nye postkasse lidt samme skæbne. Den er sparket i stykker mellem den 19. og 20. februar, oplyser politikommissær Jørgen Jensen.