Flere steder i Midt og Vestjyllands Politikreds har al unødig udkørsel været frarådet, men ikke på Mors.
– Kig ud ad vinduet og kør i god tid
Politiet følger løbende vejrmeldingerne og den trafikale situation tæt. Og selv om myndighederne måske ikke fraråder udkørsel lige der, hvor man bor, så opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi til sund fornuft og respekt for vejret.
“Det er jo altid en god idé selv at kigge ud ad vinduet og tage bestik af situationen der, hvor man befinder sig. Derudover bør man holde sig orienteret om vejret på dmi.dk og om trafikken på trafikinfo.dk. Endelig skal man selvfølgelig køre i rigtig god tid, hvis man skal ud, og kan man arbejde hjemmefra, jamen, så gør da det”, lyder opfordringen fra vicepolitiinspektør Henrik Glintborg på politiets hjemmeside.
Foto: Her På Øen.