Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Lad ukrudtet stå!

I hvert fald, hvis du har tænkt dig at bruge en ukrudtsbrænder.

 

Det er den klare opfordring fra politiet forud for den tørre weekend.

Opfordringen kommer efter en mindre brand i Snedsted i Thy i går, hvor netop en ukrudtsbrænder var skyld i en brand.

Branden nåede ikke at udvikle sig til bygninger, og fik kun fat i et stakit.

 

  • Man risikerer at brænde hele hytten af ved at bruge en ukrudtsbrænder i det her tørre vejr, fastslår politikommissær Niels Thing Kristensen overfor Her På Øen.

 

Så hvis der i weekenden skal fjernes ukrudt langs husmuren eller i fliserne i weekenden, er det altså med klør fem, eller et gammeldags redskab uden strøm.

 

Den person, der i går brugte en ukrudtsbrænder i Snedsted, bliver formentlig sigtet efter beredskabsloven.

Modelfoto: Her På Øen.