Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

  • Giv aldrig personlige oplysninger til nogen som helst, der ringer. Sådan lyder den klare opfordring fra Midt og Vestjyllands Politi, der på Twitter advarer om en mand, der i øjeblikket ringer ud til folk.

Manden kalder sig for Morten Pedersen, og udgiver sig for at ringe fra Midt og Vestjyllands Politi.

Han ringer fra nummer 96101448, som ér hovednummeret til Midt og Vestjyllands Politi, men politiet har ingen medarbejder ved navn Morten Pedersen.

  • Han forsøger at udfritte folk for personlige oplysninger såsom kontonumre og nem-ID, men folk må aldrig oplyse den slags til folk, der ringer, lyder advarslen fra Midt og Vestjyllands Politi.