Af Dorit Glintborg
Pinsesolen kommer til at danse over Outrup Stadion i år.
Den traditionelle Pinsegospel finder i år nemlig sted på Hedevej 6-8, hvor multikunstner Hans Jørn Østerby forestår prædikenen.
Hans Jørn Østerby er både sanger, tryllekunstner, forfatter og bugtaler, og har underholdt som troubadour ved Pinse Gospel hvert år, siden traditionen blev grundlagt i Jesperhus i år 2000.
I år får han musikalsk ledsagelse af det kristne rock-orkester, Iversen Band fra Agger.
Der er tale om et formiddagsarrangement på Hedevej 6-8, og alt bliver afholdt i det fri.
Nadveren forestås af sognepræst Peter Noer, og bagefter giver Iversen Band og Hans Jørn Østerby godt en times koncert i Guds frie natur.
Kirke- og kulturmedarbejder, Arne Silkjær oplyser, at publikum opfordres til at medbringe væske og lækkerier hjemmefra.
Pinsegospel er et samarbejde mellem TORF Borgerforening og menighedsrådene fra Frøslev og Lødderup Pastorater. KFUM-spejderne fra Sydvestmors hjælper ved arrangementet.
Der bliver tale om et såkaldt drive in – arrangement: altså et arrangement, hvor de fremmødte skal blive siddende i de biler, der har transporteret dem til Outrup Stadion.
Den restriktion skyldes naturligvis risikoen for spredning af Coronavirus.
Pressefotos