Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Snart åbner Café Perlen i Nykøbing en satellit-café i Karby.

Borgerne i Karby har fået en pjece i postkassen, der fortæller, at Café Perlen mandag den 14. november byder på frokost og information i lokalerne på Karby Kuber.

Fremover vil der nemlig være mulighed for at deltage i en buffet i lokalerne i Karby hver mandag fra 12 til 14 med lune retter, socialt samvær og hygge.

Måltidet vil koste 25 kroner.

Café Perlen er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, og caféen i Karby lader sig ifølge pjecen gøre på grund af en donation.

Samtidig glæder Café Perlen sig over velvilje fra Karby Kuber om at lægge lokaler til. Adressen er den tidligere folkeskole på Ørndrupvej.

Café Perlen har satellitcaféer flere steder her på øen.

 

Arkivfoto.