Af Dorit Glintborg
Den megen regn giver bløde vejrabatter, og de kan være risikable for biler at komme ned i.
Det måtte en 25-årig mand sande i nat, da han under kørslen ramte et vejtræ i Nykøbing.
Uheldet skete ifølge fungerende politikommissær Henrik Skriver Jensens oplysninger til Her På Øen, fordi bilen kom ud i den bløde rabat.
Derved skred den, og ramte vejtræet med bagenden.
Der skete ingen personskade, og uheldet skete på Øster Allé.
Arkivfoto.