Af Dorit Glintborg
En 58-årig mand fra Thy slap fredag uden skader fra et uheld på Skolesvinget i Øster Assels.
Klokken 12.38 modtog politiet anmeldelse om en knallertkørers meget slingrende kørsel på Skolesvinget.
Anmelder kunne også fortælle, at knallertføreren mistede balancen og væltede.
Politiet sendte en patrulje, som hurtigt var fremme og konstaterede, at den 58-årige fører af knallerten var påvirket af alkohol.
Han er nu sigtet for spirituskørsel på knallert.