Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En 35-årig mand blev fredag sigtet for spirituskørsel, efter at politiet standsede hans bil klokken 13.35 på Vildsundvej ved Legindvej.

Patruljen standsede bilisten, som er frakendt førerretten, og som på stedet fik udtaget en blodprøve.

 

Et par timer senere fredag var det en 26-årig kvindelig bilist, der blev standset på Nørrebro i Nykøbing.

Patruljen havde mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer, og det bekræftede kvinden selv overfor politiet.

På hendes bopæl i Sejerslev blev der fundet 98 gram hash, en hashjoint og et halvt gram kokain.

 

Lørdag formiddag bragte politiet en hurtigtgående knallert til standsning på Søndergårds Mark nær Sejerslev.

Knallerten blev bragt til politistationen med henblik på en nærmere undersøgelse af, hvorvidt den er konstruktivt ændret.

Føreren var en 28-årig mand, som sandsynligvis bliver sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

Det oplyser politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen.

Pressefoto: Rigspolitiet.