Af Dorit Glintborg
Egentlig var turen forbeholdt medlemmer, men da der er enkelte ledige pladser, tilbyder Haveselskabet Morsø Kreds nu disse til andre.
Turen går til Anna Marie og Rasmus i Gullerup. Her skal selskabet se den ultimative drivhusløsning, idet parret her har valgt at bo i deres 244 kvadratmeter store drivhus.
Under besøget vil busselskabets deltagere høre om fordelene ved sådan en løsning, ligesom der vil blive fortalt om klimastyring af drivhuset.
Haveselskabet Morsø Kreds arrangerer busturen den 17. maj, og er man interesseret, kan der ske henvendelse til medlemmer af den lokale kreds, fortæller Kirsten Øvig til Her På Øen.
Foto fra haveselskabet til Her På Øen.