Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

For nogen er weekenden en mulighed for at hvile ud ovenpå ugen, og måske sove længe.

Men lørdag den 25. marts skal man stå nogenlunde tidligt op, hvis man bor i Hvidbjerg og omegn, og gerne vil være med til at samle affald i området.

Hvidbjerg og Omegns Beboerforening meddeler på Facebook, at den store oprydningsdag starter klokken 9 den pågældende lørdag, hvor der serveres kaffe og rundstykker.
Derefter bevæger man sig ud i området, udstyret med affaldssække, og beboerforeningen regner med at der skal bruges et par timer på renholdelse af Hvidbjerg og omegn.

Modelfoto: Her På Øen.