Af Dorit Glintborg
Her På Øen
I en tid, hvor vi alle skal holde afstand, er det blevet ekstra vigtigt at kunne vise omsorg og omtanke på mere kreative måder. Og måske på måder, som efterhånden er gået af mode, og som nu bliver genopdaget.
Som alle andre samlingssteder er Sind-Huset i Nykøbing for tiden lukket, og det berører husets mange brugere, som ikke har deres faste holdepunkt i dagligdagen.
Sind-Husets leder, Betina Pedersen har derfor i går og i dag været på tur i bilen med hendes mand bag rattet og med kurven fyldt med påskeæg til brugerne af Sind-Huset.
- I en tid, hvor vi ikke ser hinanden syntes jeg, der skulle ske et eller andet, og så fik jeg idéen med et brev og et påskeæg, siger Betina Pedersen.
Hun håber, at hun har husket alle, og i modsat fald opfordrer hun til, at folk kontakter hende.
Så kommer påskeægget og brevet snarest muligt.








































