Af Dorit N. Glintborg
Omkring 100 liter dieselolie er blevet stjålet fra en traktor i Outrup.
Politiet fik anmeldelsen i går, og tyveriet er sket imellem mandag middag og tirsdag formiddag.
- Det er jo en i forvejen kendt metode, der er brugt – man har boret hul i tanken, og udsuget de cirka 100 liter, fortæller politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen.
Der er fundet hjulspor på stedet, og det er umiddelbart det eneste at gå efter i opklaringen af tyveriet.
Pressefoto: Rigspolitiet.