Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Politiet har mistanke om østerlændinge på togt ved to tilfælde af temmelig ekstreme tilfælde af tyveri fra personbiler.

Det ene tilfælde i Nykøbing, det andet i Hurup.

Tidsrummet er det samme – mellem tirsdag og onsdag.

Fra den pågældende Mercedes i Nykøbing er hele instrumentpanelet afmonteret og stjålet. Bilen stod på Klosterbugten.

Fra en Mercedes, der stod parkeret på Thormodsvej i Hurup er både rat, navigation og airbag stjålet.

Politikommissær Jørgen Jensen siger til Her På Øen, at der uden stor tvivl er tale om samme gerningsmænd begge steder, og at politiet tror, tyvene er østerlandske.

Det er det specielle kostevalg, samt erfaring fra tidligere sager, der giver politiet grund til at gætte på  gerningsmændenes nationalitet.

Pressefoto: Rigspolitiet.