Så bliver det igen tid til at byde det nye år velkommen på festlig vis i Morsø Teater. Denne gang styrer Alexander Hanson løjerne fra dirigentpodiet, og årets vært er skuespiller, logebror Henrik Kofoed, som også vil indtage en solistrolle sammen med den svenske sopran Susanna Andersson.
Der bliver både plads til festlig musik, som vi kender det fra nytårskoncerterne i Wien, og måske sniger der sig lidt operettemusik ind.

Det fortæller formand for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen til Her På Øen.

Det danske publikum har senest kunne opleve den svenske sopran Susanna Andersson i rollen som Suzon i Den Jyske Operas opsætning af Fête galante.
Hun er uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London og har siden medvirket i operaer på en lang række europæiske scener.
Henrik Kofoed er uddannet skuespiller og var i flere år ansat på Det Kgl. Teater. I 2005 spillede Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester han H.C. Andersen i Det Danske Teaters Reumertbelønnede opsætning af Per Olov Enquists Fra  regnormenes liv, og i 2023 spillede han Salieri i Amadeus på Det Kongelige Teater. Og så skal det også lige nævnes, at han siden 1991 har været én af logebrødrene i Ørkenens Sønner.

 

Nytårskoncerten i Morsø Teater finder sted torsdag aften den 8. januar.

 

Pressefoto.