Musikforeningen Nærværket lukker, men arbejdet stopper ikke, fortæller foreningen Ung Kult til Her På Øen.

Nærværkets bestyrelse har nemlig sammen med bestyrelsen i Ung Kult besluttet at fortsætte samarbejdet.

Derfor bliver Nærværket til den arrangerende afdeling af Ung Kult, og vil således fortsat arbejde med musikarrangementer for unge på Mors og i omegnen.

Formanden for foreningen Ung Kult er taknemmelig for sammenlægningen.

  • Jet tror, det giver super god mening, at Nærværket bliver en del af Ung Kult, da deres ekstremt engagerede arbejde kommer Ung Kult og alle unge i området til gode. I endnu højere grad nu, hvor vi har samlet os, siger Malte Houe i en pressemeddelelse til Her På Øen.

Også Mette Marie Seerup fra Nærværket glæder sig over sammenlægningen med Ung Kult.

  • Det er en unik mulighed for os unge på Mors, at gå sammen, da vi jo alle er enige om at vi arbejder for et fælles mål, nemlig at skabe mere kunst og kultur for og med hinanden, siger hun.

Foto fra Ung Kult til Her På Øen.