Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.,dk

 

At kigge på fugle er en af de gratis glæder i tilværelsen, som mange af os nyder.

Nogen er også dygtige til at forevige fuglene i flotte fotografier.

Her På Øen har opdaget, at Morten Overgaard i Vester Jølby er en dygtig fuglefotograf.

Morten Overgaard er lærer på Naturfriskolen, hvor hans interesse for naturen bliver brugt i den daglige undervisning.

Her På Øen har spurgt Morten Overgaard, om han vil være leverandør af lokale fuglebilleder til Her På Øen en gang om ugen, og det har han sagt ja til.

Hver fredag fremover vil læserne af Her På Øen dermed kunne nyde et eller flere fotografier af en fugl, den lokale naturfriskolelærer har foreviget i sit kamera.

Morten Overgaard leverer sammen med billederne en kort forklarende tekst, men fotografierne taler godt for sig selv.

Med dette flotte fotografi af en musvit, får læserne en forsmag på, hvad der venter af flotte fuglebilleder i fremtiden.

Her På Øen glæder sig over det nye samarbejde, som resulterer i ”Ugens Fugl her på øen”.