Af Dorit N. Glintborg
Haveselskabet Morsø har så småt taget hul på det kommende år i haven.
Haveselskabet holdt forleden sin årlige generalforsamling med næsten 40 fremmødte.
Kirsten Øvig oplyser på selskabets Facebookside, at der blev sagt farvel og mange tak for indsatsen til Ketty Olsen og Tenna Nielsen, der ikke ønskede genvalg til bestyrelsen.
Ny i bestyrelsen er Gunhild Olesen Møller, og nye suppleanter er Lisbeth Horsager Riis og Jørgen Kristensen.
Genvalgt til bestyrelsen i Haveselskabet Morsø blev Anja Hansen Bæk og Kirsten Kibsgaard, ligesom revisor Ejvind Jensen og suppleant Ingrid Furbo også nød genvalg.
På generalforsamlingen viste Jens Kristian Kjærgaard billeder af insekter og sommerfugle, og fortalte haveselskabet om vigtigheden af at have levesteder for dem, også i haven.
Privatfoto.