Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

I godt to måneder har bemandingen i Morsø Begravelsesforretning været fordoblet, efter at Vivi Klausen pr. 1. oktober ansatte Kirsten Nielsen.

Kirsten Nielsen har i en årrække været kirkegårdsgraver, og siden juni 2023 uddannet eksamineret bedemand.

Morsø Begravelsesforretning med adresse i Nygade i Nykøbing er et familieejet firma, som i 1980 blev stiftet af Martin og Toni Klausen.

I år 2000 blev datteren Vivi Klausen ansat i forretningen, og i dag er både Vivi Klausens mor og bror, sammen med hende selv, med i ejerkredsen.

 

Med ansættelsen af Kirsten Nielsen har Vivi Klausen nu en kollega i den omsorg og omhyggelighed, arbejdet som bedemand blandt andet kræver.

  • Vi følger familien fra start til slut, og vi gør alt for at skabe ro i en tid, hvor alting føles uoverskueligt, siger Vivi Klausen til Her På Øen.

Morsø Begravelsesforretning er ikke del af en kæde, men er helt uafhængig.

Forretningen er medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd, og herigennem blev den lokale forretning i juni i år ”blåstemplet” med en brancheautorisation.

Dét sikrer en løbende faglig og etisk opdatering, fortæller Vivi Klausen.

 

De to kvindelige bedemænd sørger for alt lige fra kontakt til myndigheder og hjælp til økonomisk overblik.

 

Som en del af sorgarbejdet tilbyder de børnebøger, som hjælper til at tale om døden.

 

  • Det handler om at skabe forståelse og ro i den nye hverdag, siger Vivi Klausen, som understreger, at nogle af de vigtigste ting i arbejdet er omsorg, nærvær og ordentlighed.

 

Foto fra Morsø Begravelsesforretning til Her På Øen.