Af Dorit N. Glintborg
Socialdemokratiet Mors er stolt over at kunne præsentere endnu en helt ny kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i november.
Kandidaten hedder Kim Damgaard Hansen.
Han arbejder til daglig som tilsynstekniker i fødevarestyrelsen, og har i over 20 år brugt mange frivillige timer som fodboldtræner. Kim Damgaard Hansen har længe haft lyst til at gå ind i politik, og hans hjertesager er blandt andet en ren fjord og mere grøn energi.
Socialdemokratiet Mors fortæller til Her På Øen, at den nye kandidat også vil kæmpe for at flere flytter tilbage til Mors, når en eventuel uddannelse udenøs er i hus.
Derudover vil Kim Damgaard Hansen meget gerne arbejde for mere samarbejde på tværs af partierne.
- Vi skal have noget sund fornuft, som han formulerer det.
Socialdemokratiet Mors byder Kim hjertelig velkommen på vores hold til det kommende kommunalvalg.
Privatfoto.