Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Det var i starten af marts, vi alle fik vores dagligdag vendt mere eller mindre på hovedet af Coronavirus.

Fra den ene dag til den anden blev samfundet på det nærmeste lukket ned.

I fjernsynet kunne vi følge Statsminister Mette Frederiksen på de hyppige pressemøder, og der var masser af restriktioner at følge.

Her På Øen starter i dag en lille serie om Coronavirus’ påvirkning på ganske almindelige menneskers dagligdag og velvære.

”Hvordan har du det?” er den logiske titel på serien.

Skulle du som læser få lyst til at dele din historie med læserne af Her På Øen, er du velkommen til at kontakte redaktionen, som gerne formidler dine oplevelser.