Af Dorit Glintborg
Sydvestmors Pastorat har fundet den nye præst, der har været søgt til en halvtidsstilling.
Det oplyser formand for Sydvestmors Menighedsråd, Gudrun Noesgaard.
Den nyansatte præst er Anna-Marie Sloth, som kommer fra en stilling i Tilsted, hvor hun har arbejdet i to et halvt år.
Det er netop hendes ønske at få en halvtidsstilling, og derfor er hun glad for at have fået stillingen på Mors.
– Anna-Marie Sloth er valgt enstemmigt af os alle 21 i menighedsrådet, og vi er rigtig glade for at få hende, siger formand for Sydvestmors Pastorat, Gudrun Noesgaard.
Sydvestmors Pastorat består af seks sogne med hver deres kirke. Christian Rønlev Berwald besætter fuldtidsstillingen som sognepræst i området, som i mange år før det Benedicte Tønsberg.
Efter at hun er stoppet, har sognepræst Jens F. Munksgaard været konstitueret sognepræst på halv tid.
I Anna-Marie Sloth har menighedsrådet fundet den faste sognepræst til halvtidsstillingen.
En af de første dage vil du kunne læse mere om Anna-Marie Sloth i en artikel her på siden.