Af Dorit Glintborg
doritglintborg1@gmail.com

På søndag den 2. februar indsættes Anna-Marie Sloth som ny sognepræst i Sydvestmors Pastorat.
Indsættelsen foregår ved gudstjenesten i Karby Kirke.
I Sydvestmors Pastorat er der seks kirker, tre menighedsråd og halvanden præstestilling.
Det er halvtidsstillingen, Anna-Marie Sloth indsættes i på søndag mens Christian Rønved Berwald er præst på fuldtid.
I Agerø Sogn er formanden Jens Holm, i Karby – Tæbring – Rakkeby Sogn er Klaus Mogensen formand, mens Gudrun Noesgaard er formand for Redsted og Hvidbjerg Sogn.
Efter søndagens indsættelse i Karby Kirke inviteres der på kaffe i Gaardbageriet i Hvidbjerg.
Her På Øen tegnede for én måned siden et portræt af Anna-Marie Sloth, som glæder sig til at starte i sit nye embede.
Portrættet kan findes i arkivet Her På Øen fra 30. december.