Af Dorit N. Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
hy-Mors HF & VUC starter efter sommerferien en HF-linje, som sigter mod de lokale velfærdsuddannelser.
Den hedder HF-Velfærd, og er målrettet unge og voksne på Mors og i Thy, som har lyst til at tage en velfærdsuddannelse, og være ret sikre på bagefter at få arbejde.
HF-Velfærd er for dem, der kunne tænke sig at blive for eksempel lærer, pædagog, fysioterapeut, sygeplejerske eller socialrådgiver. Kort sagt for dem, der gerne vil arbejde med mennesker.
På kun to år bliver man student og får både adgang til de lokale velfærdsuddannelser, men også til mere end 50 forskellige videregående uddannelser.
HF-Velfærd udbydes i Nykøbing og i Thisted. Efter to års studier kan man læse videre hos UCN i Thisted. På UCN kan man læse videre til blandt andet pædagog og sygeplejerske.
– Vi vil rigtig gerne styrke sammenhængskraften mellem uddannelserne her i lokalområdet. Mens eleverne går på HF-Velfærd får de mulighed for at komme i studiepraktik på den uddannelse, de gerne vil videre på, fortæller HF-uddannelseschef på Thy-Mors HF & VUC, Lars Bo Majgaard i en pressemeddelelse.
Pressefoto.








































