Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

De Konservative på Mors præsenterer i dag fredag  endnu en ny kandidat til kommunalvalget i november.

Kandidaten er Mette Kærgaard Iversen, som har mange års erfaring fra både organisations- og politisk arbejde, især landbrugspolitik.

Siden 2008 har hun været folkevalgt i Landbo Thy, der i dag hedder Fjordland. Senere er hun valgt ind i Viking, Arla og Landbrug & Fødevarer Kvæg.

Hun har haft både formands- og næstformandsposter og bidrager derfor med solid viden og ledelseserfaring

  • Vi er rigtig glade for Mette Kærgaard Iversens kandidatur, siger borgmesterkandidat for de Konservative på Mors, Keld Kortegaard i en pressemeddelelse til Her På Øen, hvor han fortsætter:
  • – Jeg har længe haft en strategi klar for det kommende valg, hvor vi skal bryde Venstres absolutte flertal. Derfor har vi dannet ABC-Holdet. En anden vigtig faktor end samarbejde er generationsskifte, og her bliver Mette Kærgaard Iversen en central spiller.

Som person beskrives Mette Kærgaard Iversen som lyttende, dialogsøgende og resultatorienteret. Hun går benhårdt efter sine mål, men er altid åben for andres.

Hun er uddannet jordbrugsøkonom med speciale i økonomi, jura og matematik, og privat er hun gift, har fire voksne børn og bor sammen med sin mand på hendes fødegård med malkekøer.

Foto tilsendt Her På Øen fra Det Konservative Folkeparti på Mors.