Socialdemokratiet Mors er stolt over at kunne præsentere Lisbeth Svane Kusk som kandidat ved efterårets kommunalvalg.

Socialdemokratiet fortæller til Her På Øen, at Lisbeth Svane Kusk er 50 år, og har boet i Ljørslev sammen med sin mand, Lars i over 30 år, og at de sammen har to voksne børn.

 

Lisbeth Svane Kusk er uddannet tandklinikassistent og har arbejdet inden for faget siden 1994. Til daglig er hun ansat på Tandstøberiet i Nykøbing, og de sidste 13 år har Lisbeth også været øens “tanddame”, hvor hun varetager forebyggende tandpleje i Morsø Kommune.

Kandidaten brænder for forebyggelse og ønsker at sikre bedre psykisk arbejdsmiljø for alle, så ingen slås med stress og dårlige arbejdsforhold.

Hun vil også kæmpe for, at handicappede borgere får den støtte, de har ret til og kan leve et aktivt liv i fællesskabet.

  • Vi skal gribe problemer, før de vokser sig store – i vores skoler, på arbejdspladserne, i ældreplejen og på socialområdet, som Lisbeth Svane Kusk formulerer det.

Frivillighed og grønne løsninger ligger også den nye kandidat meget på sinde.

. I sin fritid bruger Lisbeth Svane Kusk mange timer med sine to islandske heste og på frivilligt arbejde – blandt andet som bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet Mors og i Ljørslev-Ørding Beboerforening.

Privatfoto.