Mors-Thy Håndbold skal have ny formand, da Johs. Søndergaard har valgt at stoppe efter seks år på posten. Det sker i forbindelse med generalforsamlingen den 21. september 2020.
Han videregiver en virksomhed/klub med en stærk organisation og orden i økonomien.
-Da Johs. Søndergaard overtog formandsposten i Mors-Thy Håndbold i november 2014 – efter kun få måneder ibestyrelsen – overtog han en virksomhed/klub, hvor der var behov for nye pejlemærker. Den afgående formandhar bidraget markant til at sætte retning for Mors-Thy Håndbold, fastslår Michael Søndergaard, der er næstformand i Mors-Thy Håndbold i en pressemeddelelse til Her På Øen.
Bestyrelse og ledelse glæder sig over at Johs. Søndergaard har tilbudt at blive frivillig ”økonomichef” i Mors-Thy Håndbold. Dermed er der sikret et fortsat stærkt fokus på økonomistyringen i Mors-Thy Håndbold.
Generationsskifte på formandsposten
I forbindelse med Johs. Søndergaards ønske om at forlade formandsposten i Mors-Thy Håndhold, har bestyrelsen udarbejdet en profil på en ny bestyrelsesformand.
På baggrund heraf indstiller bestyrelsen Lars Erik Nielsen som ny formand på generalforsamlingen den 21.september 2020, oplyser Michael Søndergaard.
Lars Erik Nielsen er 43 år, stammer fra og bor i Nykøbing Mors, og er i dag rektor på Skive Gymnasium.
Han er uddannet cand. scient. pol. og HD, og har tidligere været vicerektor på Morsø Gymnasium.
Tekst og foto: Mors-Thy Håndbold







































