Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Folkeuniversitet på Mors har fået nyt formand.
Den nyvalgte formand er Erling Have, der blev valgt på foreningens generalforsamling for nylig.
Ud over den nye formand består bestyrelsen nu af Peder Hald Pedersen, Ulla Andersen, Niels Otto Degn og Martin Horsted.
Morsø Folkeuniversitet har til formål at tilbyde foredrag med fokus på forskning og forskningsresultater.
Foredragene forsøges arrangeret på en måde, der gør det spændende at lytte til, samtidig med at seriøsiteten bibeholdes.
Forårets første foredrag finder sted 28. marts, hvor det er Janteloven, der kommer under lup ved formanden for Aksel Sandemose-selskabet, Bent Dupont.









































