Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Morsø Erhvervsråd søger ny erhvervschef.

I stillingsopslaget sættes der fokus på som erhvervschef at være Morsø Erhvervsråds ansigt udadtil, og have løbende kontakt med medlemmerne, samt fingeren på pulsen i forhold til behov og udvikling.

Der vil også være en tæt og stærk relation til Morsø Kommune og Erhvervshus Nordjylland.

 

Det er vigtigt, at du brænder for Mors og har et godt og indgående kendskab til området. Derudover ser vi gerne at, du er åben, ærlig og nærværende, hedder det blandt andet i stillingsopslaget.

 

Bestyrelsesformand i Morsø Erhvervsråd, Tage Odgaard Nielsen er kontaktperson for ansøgerne, og han håber på mange dedikerede ansøgninger og henvendelser.